Smukfest som feltstudium for cirkulær økonomi

Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB har i år indledt et samarbejde med musikfestivalen Smukfest i Skanderborg. Samarbejdet fokuserer på miljøet, og skal allerede fra næste år resultere i en højere grad af genbrug og genanvendelse.

Af: Michael Winther

Et festivalsamfund er et lille tidsafgrænset samfund. En biotop der kan gøres særlige feltstudier i. Derfor deltog en række eksperter fra Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB, der er finansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet, i årets Smukfest Festival i Skanderborg. Her studerede de ved selvsyn, hvordan en festival afvikles på praktisk niveau. Det gælder leverancer og leverandører, affaldshåndtering og sortering, emballage og oprydning, samt alt hvad der ligger derimellem. Og meningen er, at der allerede fra næste års festival vil ske markante forbedringer på en lang række af de områder eksperterne identificerede i år. I fokus står især affaldshåndteringen og genanvendelsen af de mange tons affald, der er resultatet af enhver festival.

Fem fokusområder

Særlige indsatsområder for genbrug og genanvendelse ved næste års festival er indtil videre defineret i fem indsatsområder. Det er en indsats på campingområderne, der skal opdrage festivalgæsterne til at rydde op efter sig, og smide skraldet derhen hvor det er tænkt. Det er en forøget indsats mod madspild, opsamling af kaffegrums, effektive metoder til affaldssortering, og et forøget fokus på emballagedelen. I udgangspunktet handler det om at genbruge alt, og lade det recirkulere i festivalens univers fra år til år. Det er den optimale løsning, og virkelig en løsning der batter på klimakontoen.

- Det er superspændende at tage Smukfest op som en case i forhold til genbrug og genanvendelse, som er en forudsætning for at implementere den cirkulære økonomi. Det er en god legeplads, hvor selv små ændringer kan få afgørende betydning. Vi kigger på samtlige forhold, og de erfaringer som vi høster i regi af HUB’ens samarbejde med Smukfest, kommer heldigvis de mange andre festivaler til gode, fordi vi naturligvis vil videreformidle vores resultater og erfaringer, siger Isabella Holmgaard, der er projektleder i Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB.

Ambition om mere grønt

At afholde en festival er pt. ikke særlig grønt, bæredygtigt eller specielt miljørigtig. Men derfor kan man godt have en ambition om at øge det grønne islæt fra år til år. Derfor giver det god mening, at fokusere på forbedringspotentialer i en festivalsammenhæng, der på sigt kan resultere i nye forretningsmodeller og potentialer, der kan indføres andre steder i samfundet, når den sidste lyd fra musikanlægget har fortonet sig.

- Vi har rigtig mange ideer, og mange af dem vil se dagens lys i fremtiden. Vi vil bl.a. kigge på hvordan festivalen bygges op. Hvordan træet til barer og andre bygningsinstallationer kan genbruges. Hvordan teltene på campingarealerne får mere end et festivalliv, og hvordan vi kan medvirke til at reducere madspildet. Kort og godt hvordan man får en miljømæssig og økonomisk gevinst ud af festivalens skrald og affald. Det fedeste vil være, hvis vi finder en løsning på, hvordan dette års affald kan recirkuleres, og bruges til næste år festival. Vi har nogle ideer omkring teltene. I den forbindelse havde vi inviteret Erling Daell, der er medejer af Harald Nyborg-koncernen. Han vil gerne slå et slag for, at telte holder længere end de bruges, og han er klar til at bringe sin virksomhed ind som værdifuld sparringspartner i forhold til nye forretningsmodeller, fortæller Isabella Holmgaard.

Unikt netværk sætter skub i den cirkulære økonomi

Affald er ikke bare længere affald. Det er en ressource, der skal recirkuleres, genanvendes og genindvindes på kreative og innovative måder. Det kræver ny teknologi og nye tankesæt. Derfor finansierer Uddannelses- og Forskningsministeriet på en toårig bevilling det landsdækkende initiativ Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB.

Af: Michael Winther

Siden januar i år og to år frem finansierer Uddannelses- og Forskningsministeriet Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB, som for alvor og med internationalt udsyn skal sætte skub i udviklingen af cirkulær økonomi i Danmark. Det handler om innovation, teknologisk udvikling, nye forretningsmodeller og nye tankesæt. Men det handler bestemt også om at turde, kunne se muligheder fremfor begrænsninger, og det handler om at eksperimentere. På kryds og tværs mellem brancher og fagområder, fra grundskole til universiteter og nye unikke samarbejder mellem forskning og erhvervsliv.

Seks netværk

Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB består af seks eksisterende innovationsnetværk. Den er hostet og ledes i det daglige af Lifestyle & Design Cluster i Herning, som er et innovationsnetværk under Uddannelses- og Forskningsministeriet. De øvrige innovationsnetværk er InnoBYG, Inbiom, Dansk Materiale Netværk, Innovationsnetværk for Miljøteknologi samt FoodNetWork. - Det er virkelig et spændende netværk, som jeg er sat i spidsen for. Vi har travlt, og det kan ikke gå hurtigt nok med at udbrede den cirkulære økonomi endnu mere end i dag. Vi lever på en brændende platform. Jordens ressourcer er knappe, der er store miljøproblemer verden over, og klimaet reagerer på vores misbrug og misrøgt af vores fælles naturressourcer. Derfor skal der handles nu, fortæller Isabella Holmgaard, der er projektleder i Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB, og til daglig ansat i netværket Lifestyle & Design Cluster. I Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB er der fire indsatsområder, der med gode ideer og kreative løsninger skal løftes kollektivt i netværket. Det er indsatsområderne Tøj, Tekstil og Træ, Bygge og Anlæg, Plast og Emballage samt Landbrug og fødevarer, der agerer bannerførere på deres respektive områder.

Mange kompetencer i spil

Udover de seks eksisterende innovationsnetværk rummer Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB tillige samarbejder med en række GTS-institutter, som bl.a. Teknologisk Institut og Dansk Hydraulisk Institut samt DAKOFA, der er et kompetencecenter for affald og ressourcer. - Ved vores set-up, der, udover de seks eksisterende innovationsnetværk, samtidig rummer teknologisk service ved GTS-institutterne samt DAKOFA, får vi sat rigtig mange kompetencer i spil. Netop dét er hele pointen og meningen med HUB’en. Vi skal tænke nyt. Vi skal sætte en dagsorden for den cirkulære økonomi. Det forudsætter, at vi kan tænke op og ned, diagonalt og på tværs. Vi skal initiere nye samarbejder mellem industrien og forskningen, og vi skal løse de strukturelle og administrative problemer, der kan spænde ben for den nye udvikling. Det kan være problematikker om beskatningsforhold, moms på genanvendte ressourcer, brugtmoms og regler, der hæmmer udviklingen. Vi skal med andre ord invitere politikerne op til dans, så vi i fællesskab får skabt de bedste betingelser for en ny udvikling, der understøtter tanker og handling bag den cirkulære økonomi. For den står ikke til diskussion. Den er kommet for at blive, siger Isabella Holmgaard.

Rykker på fremtiden

En anden fornem og vigtig opgave for Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB er samtidig at skabe overblik over eksisterende tiltag på området for cirkulær økonomi, dokumentere opnåede resultater, få implementeret nye tankegange og praksis om cirkulær økonomi i uddannelsessystemet og hele tiden være et skridt foran i udviklingen. Det sker ved at igangsætte konkrete projekter og gennem afprøvning af nye ideer gennem pilotprojekter. Ved eksemplets magt skal den cirkulære økonomi sidde i rygraden. Være en del af vores fælles DNA, og den kollektive vejviser for en bæredygtig udvikling med nye økonomiske perspektiver. - Vi har stort fokus på nye forretningsmodeller og forretningspotentialer. Vi skal have øjnene åbne og finde de nye vindmølleeventyr, og så skal vi for alt i verden være så godt klædt på rent fagligt, at vi ikke genopfinder den dybe tallerken. Vi skal accelerere udviklingen, følge op og sætte den i system og ind i en struktur, der er tilpasset dansk praksis og forvaltning. Men det skal gøres med internationalt udsyn, og med en ambition om at gøre netop den forskel, der virkelig rykker fremad mod fremtiden, forklarer Isabella Holmgaard.

Nye målsætninger for tekstilbranchen

Tekstilnetværket Lifestyle & Design Cluster i Herning og DAKOFA, der er det danske kompetencecenter for affald og ressourcer sætter nu skærpet fokus på den cirkulære økonomi i tekstilindustrien.

Af: Michael Winther

Brugte tekstiler og tekstilaffald er kommet på dagsordenen både nationalt og internationalt. I Lifestyle & Design Cluster bliver hele den tekstile værdikæde sat under lup i perspektivet af den cirkulære økonomi. Derfor handler det ikke kun om tekstilaffald, men i høj grad også om bedre ressourceanvendelse i design og produktion, ny teknologi og bæredygtige fibre til genanvendelse. Der er allerede igangsat en lang række initiativer, som skal gøre det lettere at indsamle, genbruge og genanvende tekstiler. Men der er stadig behov for et bredere samarbejde samt øget koordinering på tværs af værdikæden, hvis den cirkulære praksis skal fremmes i tekstilbranchen.

Mange interesser

Derfor har Lifestyle & Design Cluster og DAKOFA, der begge er en del af Den Nationale Cirkulær Økonomi HUB, i samarbejde indkaldt til netværksmøde for branchen den 11. september. Her vil der blive sat fokus på post-forbruger delen. Øverst på dagsordenen står, hvordan man i samarbejde kan øge indsamling, genbrug og genanvendelse af tekstiler. En spændende tillægsdagsorden er, hvordan man fremmer en øget indsats på, at tøj og tekstilprodukter i fremtiden designes og produceres med øje for genbrug og genanvendelse.

- Mødet handler i høj grad om at samle ekspertisen, så vi i samlet flok kan skubbe udviklingen fremad. Derfor har vi inviteret designere, producenter, forhandlere, repræsentanter for forbrugerne, indsamlere, genanvendere samt affaldsbehandlere til mødet, som hver især kan bidrage til netværkets succes, ved at bringe deres synspunkter og erfaringer til torvs. På den måde får vi et stærkt netværk med en god synergi, der virkelig kan udstikke fremsynet agenda, for den cirkulære økonomi i tekstilbranchen, fortæller Isabella Holmgaard fra Lifestyle & Design Cluster.

Faglig tænketank

Samtidig skal det nye netværk øge dialogen mellem aktørerne, og udgøre et professionelt forum for at videndeling og erfaringsudveksling på tværs af branchen. Herunder koordinere og fremme konkrete initiativer. - Det er bestemt en faglig tænketank, vi nu sætter i søen. Forventningerne er store, og målsætningerne mindst lige så ambitiøse. Vi skal udmønte konkrete projekter, der omfatter hele værdikæden. Vi skal tænke forretningsmodeller, og vi skal tænke i nye teknologier, der gør, at vi kan genanvende tekstilfibre hundrede procent. På den måde får tekstilbranchen for alvor sat et stort fodaftryk i den cirkulære økonomi. En økonomi der virker, og en økonomi der ingen vej er uden om, forklarer Isabella Holmgaard.