Der er indlagt feltarbejde på en række af efteruddannelseskurserne, hvor kursisterne får indsigt i forholdene i den natur og det miljø, kurserne handler om. Foto: Peter Bondo

Seneste nyt fra forskningen er fundamentet i efteruddannelseskurser

Livslang læring er ikke blot et smart ord i den politiske debat. Det er en nødvendighed for at kunne honorere arbejdsmarkedets stigende krav om ny viden og omstillingsparathed. På Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har de taget handsken op og udbyder en række målrettede, korte efteruddannelseskurser.

Af: Michael Winther

Poul G. Pedersen fra Holstebro Gymnasium deltager på kurset om ’Havets planter – økologi og bioteknologi’, hvor man bl.a. lærer, hvordan man laver biogas ud af alger. En øvelse, kusisterne kan tage direkte med hjem til eleverne på landets ungdomsuddannelser. Foto: Peter Bondo

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, udbyder en bred palette af efteruddannelseskurser for både privatansatte, ansatte i den offentlige forvaltning, samt lærere på ungdomsuddannelserne. Kurserne varer fra en til fire dage og repræsenterer et bredt felt af emneområder og problemstillinger hentet fra det biologiske forskningsområde.

Instituttets eksperter udbyder kurser inden for deres eget forskningsfelt og formidler den nyeste forskning på området. Kursisterne får bl.a. gennem en række øvelser praktisk erfaring, der kan oversættes til direkte brug i det daglige arbejde på deres arbejdsplads. Og det er ikke bare undervisningslokalerne, der er i brug. Den praktiske dimension foregår blandt andet på feltture, i laboratorier og dyrekælder og på forskningsskibet AURORA.

Målrettede kurser

Der er 16 meget forskellige efteruddannelser at vælge mellem. Alle kurser har en klar formålsbeskrivelse og en ligeså tydelig målgruppedefinition.

Kurset ”Adaptiv naturforvaltning” bygger på en ny, forskningsbaseret tilgang til forvaltningen af arter og naturområder. Ofte er der mange, og tit modstridende, menneskelige interesser, som skal afvejes. Adaptiv betyder, at man indbygger en fælles læringsproces i arbejdsforløbet. Kurset handler derfor lige så meget om, hvordan man laver en arbejdsproces på en ny måde, som det handler om biologi. Der er stor tilslutning til kurset fra medarbejdere i både kommuner, styrelser og interesseorganisationer, og flere og flere gør sig nu erfaringer med at bruge den mere dynamiske og inddragende tilgang i deres daglige arbejde med at forvalte arterne og naturen i Danmark.

Kurset ”Effekter af undervandsstøj” i havmiljøet har modsat fokus på havmiljøet omkring os, og deltagerne får ny viden om støj i havmiljøet og hørelse hos fisk og havpattedyr. Målgruppen er alle, der i kraft af deres arbejde i myndigheder, virksomheder, konsulentfirmaer eller i interesseorganisationer beskæftiger sig med, hvordan undervandsstøj påvirker havmiljøet.

Opdateret viden

Ditte Marie Mikkelsen er tidligere deltager. Hun er uddannet biolog fra Københavns Universitet med speciale i marinbiologi, og hun arbejder i dag med miljøvurderinger på marine projekter som chefkonsulent hos Rambøll. I det arbejde er der brug for god forståelse af undervandsstøj samt potentielle påvirkninger af det marine miljø. Derfor var det oplagt for hende at deltage i kurset undervandsstøj.

- Jeg valgte at deltage i kurset for at få min viden på området. Undervandsstøj kommer hyppigt i spil i mit arbejde med miljøvurderinger. For eksempel i forbindelse med anlæg af større infrastukturprojekter. Det kan være havmølleparker, rørledninger, havne og kabelnedlægning. I den forbindelse er det yderst relevant at have en faglig vurdering af, om undervandsstøj giver anledning til påvirkning af det marine miljø. Særligt havpattedyr som er omfattet af særlig beskyttelse. Min opdaterede viden om undervandsstøj gør, at jeg nu kan forholde mig kritisk til forskellige tekniske løsninger for at mindske påvirkninger på det marine miljø, fortæller Ditte Marie Mikkelsen.

Forskning fra maskinrummet

Det er medarbejdere fra Bioscience, der varetager undervisningen på de forskellige efteruddannelseskurser. Altså professorer, lektorer og seniorforskere, alle hentet direkte fra forskningens maskinrum og med vilje og indsigt til at præsentere den nyeste viden og de seneste forskningsresultater. Det sikrer kurserne en høj faglig standard og giver en unik platform for faglig perspektivering og diskussion.

- Det var et lærerigt kursus, med en dygtig og fagligt velfunderet underviser. Samtidig var der mulighed for gode diskussioner på tværs af faggrupper, da deltagerne i kurset omfattede både myndigheder, private virksomheder og konsulentfirmaer, siger Ditte Marie Mikkelsen.

Institut for Bioscience

Institut for Bioscience er oprettet i 2011 ved en sammensmeltning af forskergrupper fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet og fra Danmarks Miljøundersøgelser og har i dag ca. 425 medarbejdere. Instituttet underviser, rådgiver og forsker i liv, lige fra bakterier til hvaler og fra gener til økosystemer. Instituttet prioriterer en forskningsbaseret undervisning og udfører grundforskning, strategisk forskning og forskningsbaseret myndighedsbetjening samt rådgivning. Visionen er at være en globalt førende forskningsenhed inden for biologi.

16 kurser

Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet udbyder i alt 16 efteruddannelseskurser, der hver især er målrettet særligt definerede medarbejdergrupper i den offentlige forvaltning og det private erhvervsliv. En særlig gruppe kurser henvender sig specielt til undervisere på ungdomsuddannelserne.

  • Adaptiv naturforvaltning
  • Anvendt statistik
  • Biologisk effekter af miljøfarlige stoffer i havmiljøet
  • Droner – et nyt værktøj til at overvåge naturen
  • Dyreforsøgskundskab
  • Effekter af undervandsstøj i havmiljøet
  • Forvaltning af danske søer og vandløb
  • Genetik i naturforvaltningen
  • Indsamling og artsbestemmelse af planter og dyr i vandløb
  • Marin fauna – indsamling og arts bestemmelse
  • Risikovurdering af miljøfremmede stoffer

For undervisere på ungdomsuddannelserne:

  • Bananfluers genetik i praksis
  • Genetik i naturforvaltningen
  • Havets planter – økologi og bioteknologi
  • Myrer og melorme på menuen – en økologisk bæredygtig fødekilde?
  • Måling af energistofskiftet
  • Sø- og vandløbsøkologi

Se mere om de enkelte kurser på: www.bios.au.dk